Loading...

Fysisk aktivitet er afgørende for vores sundhed og trivsel, og når du lever med diabetes, kan træning være med til at forbedre din glukosekontrol. Derfor får du her et par idéer til at finde den type hjemmetræning, der passer til lige præcis dig.

Før du går i gang med nogen form for fysisk aktivitet, bør du selvfølgelig altid tale med din læge om dine træningsmål og om, hvilke justeringer du bør foretage i din træningsplan og din diabetesbehandling.

 

Yoga på stuegulvet

Sæt lidt beroligende musik på, find en instruktionsvideo på nettet, og lad dig guide til en omgang yoga på stuegulvet. Fordelene ved yoga er mange: Øget smidighed, bedre kropsholdning – og så kan de meditative åndedrætsteknikker hjælpe dig med at håndtere stress, hvilket er en stor fordel, da stress kan påvirke dit blodglukoseniveau.

 

Op på motionscyklen

En motionscykel er en effektiv måde at få rørt dig på, mens du fx lytter til radio eller ser en serie. Det er samtidig en god løsning, hvis du gerne vil skåne dine knæ, eller hvis du har perifer neuropati.

 

Dans løs

Uanset om du er til zumba, salsa eller bare bevæger dig frit til musikken, er dans fantastisk motion for hele kroppen. Det afhænger selvfølgelig af stilarten, hvilke muskler du får trænet, men fælles for de fleste typer dans er, at hele kroppen bliver aktiveret. Der findes mange forskellige apps, som du kan bruge til at registrere dine resultater og dele dem med familie og venner. Faktisk kan du gøre det samme med dine glukoseværdier med LibreLinkUp appen. Du kan få flere oplysninger om appen her.


Cirkeltræning

Indret dit eget hjemmefitnesscenter – bare 3 x 3 meter er nok til at få gang i kroppen! Udvælg dig fem øvelser – det kunne være mavebøjninger, høje knæløft, squats og vægtløftning med fx en liter vand i hver hånd. Hver øvelse laver du ti gange, før du går videre til den næste. Lav i alt tre runder a fem øvelser. På den måde får du både pulsen op og opbygger muskelmasse.

 

Sjippetovet – ikke kun for børn

Langt de fleste kender et sjippetov og ved, hvordan det skal bruges. Helt tilbage fra tiden i skolegården har dette tov været et redskab til leg med bevægelse i. Men et sjippetov er ikke kun for børn. Det er nemlig også et godt redskab til konditionstræning.

God fornøjelse - uanset hvilken type motion, du er til!

Diabetesblog

Hvilken indflydelse har kulhydrattælling?

Hvilken indflydelse har motion?

Hvordan påvirker din kost din diabetes?

Tips til hjemmetræning

Ketoner

FreeStyle Libre flashglukosemonitoringssystem er beregnet til måling af glukoseniveauer i interstitielvæske hos patienter (fra 4 år og op) med diabetes mellitus, inklusive gravide kvinder. Indikationen for børn (4-12 år) er begrænset til børn, som tilses af en omsorgsperson, der skal være mindst 18 år gammel.

1. LibreLinkUp appen er kun kompatibel med nogle mobil enheder og operativsystemer. Tjek venligst www.librelinkup.com for mere information om mobilenheds kompatibilitet før anvendelse af app. For at kunne anvende FreeStyle LibreLink og LibreLinkUp appen skal den registreres hos LibreView. LibreLinkUp mobil appen er ikke ment som primær glukosemonitoring: private brugere skal konsultere deres primære måleudstyr og konsultere lægefagligt personale før de drager medicinske tolkninger eller tager beslutninger relateret til deres behandling ud fra data i appen. Lægefagligt personale bør bruge data fra appen i sammenhørighed med anden klinisk data. 

 

 

 

 

ADC-26053 v.1.0 08/20