Disse brugerbetingelser ("Brugerbetingelser") gælder for enhver interaktion med Abbott Laboratories A/S eller dets datterselskaber og tilknyttede selskaber (samlet benævnt "Abbott", "vi", "os", "vores") på hjemmesiden www.freestyle.abbott/dk-da ("Hjemmeside(n)"), som er tilgængelig for indbyggere i Danmark.
1. Kontaktoplysninger og kundeservice
Hjemmesiden ejes af Abbott Laboratories A/S.
Adresse: Arne Jacobsens Allé 13, 2., 2300 København S.
CVR-nr. 31528615.
Du kan kontakte vores kundeservice på telefon +45 39 77 01 90 eller sende en e-mail til diabetescare@abbott.dk. Åbningstider fremgår af Hjemmesiden.
2. Din accept af brugerbetingelserne
Din adgang til og brug af Hjemmesiden er underlagt disse Brugerbetingelser samt gældende lovgivning. Når du besøger og bruger Hjemmesiden, accepterer du disse Brugerbetingelser uden begrænsninger eller forbehold og accepterer, at de udgør hele aftalen mellem dig og Abbott i forhold til din brug af Hjemmesiden, samt at de erstatter alle tidligere aftaler vedrørende din brug af Hjemmesiden.
Abbott forbeholder sig til enhver tid retten til at ændre disse Brugerbetingelser med virkning for fremtiden uden varsel. Du er selv ansvarlig for regelmæssigt at undersøge, om der er foretaget relevante ændringer i Brugerbetingelserne.
Datoen for den seneste ændring af disse Brugerbetingelser er angivet i slutningen af Brugerbetingelserne. Undlad venligst at bruge Hjemmesiden, hvis du ikke kan acceptere disse Brugerbetingelser.
3. Andre gældende betingelser
Endvidere gælder følgende betingelser for din interaktion med Abbott på Hjemmesiden.
- Abbotts Privatlivspolitik, som indeholder vigtige oplysninger om Abbotts behandling af dine personoplysninger og kan tilgås via https://www.freestyle.abbott/dk-da/freestyle-privatlivspolitik.html
- Abbotts Privatlivspolitik, som indeholder vigtige oplysninger om Abbotts behandling af dine personoplysninger og kan tilgås via https://www.freestyle.abbott/dk-da/freestyle-privatlivspolitik.html
4. Produktinfomation og -tilgængelighed
Det er Abbott, der står for produktoplysningerne på Hjemmesiden, og de er kun beregnet som generel information. Derfor bør ingen af disse oplysninger opfattes som medicinsk eller anden lægefaglig rådgivning. Hvis du har et medicinsk problem, råder vi dig til straks at konsultere din egen læge eller sundhedsudbyder, da vi ikke på nogen måde tilbyder personlig lægefaglig diagnosticering eller patientspecifik behandlingsrådgivning. Du bør altid indhente fuldstændige medicinske oplysninger om dit medicinske udstyr (herunder fordelene ved at bruge det og mulige bivirkninger) ved at drøfte den rette brug af et medicinsk udstyr med din læge eller en anden sundhedsudbyder.
Der kan på Hjemmesiden være oplysninger om produkter, der er tilgængelige på verdensplan, men som ikke er tilgængelige alle steder. En henvisning til et produkt på Hjemmesiden betyder ikke, at et sådant produkt er tilgængeligt der, hvor du befinder dig. De produkter, der henvises til på Hjemmesiden, kan være underlagt specifikke regulatoriske krav afhængigt af anvendelseslandet. Derfor vil du kunne støde på en meddelelse om, at visse dele af Hjemmesiden kun er beregnet til visse ekspertbrugere eller kun til brugere i visse lande.
5. Ansvarsfraskrivelse
Alle materialer, oplysninger og tjenester, der kan findes på Hjemmesiden, stilles til rådighed, som de er, uden nogen former for hverken udtrykkelige eller underforståede forpligtelser eller garantier, herunder garanti for aktualitet, nøjagtighed, fuldstændighed, salgbarhed, egnethed til et bestemt formål eller ikke-krænkelse af immaterielle rettigheder.
Selvom Abbott med rimelighed bestræber sig på at sikre, at oplysningerne på Hjemmesiden er både korrekte og ajourførte, er det muligt, at disse oplysninger eventuelt ikke er blevet ajourført, eller at de kan indeholde tekniske unøjagtigheder eller skrivefejl. Abbott forbeholder sig til enhver tid retten til at foretage opdateringer, ændringer, rettelser og/eller forbedringer af materiale, oplysninger og tjenester på Hjemmesiden samt af de beskrevne produkter og programmer på Hjemmesiden uden varsel.
Produktbillederne på Hjemmesiden udgør ikke en nøjagtig gengivelse af produktets udseende og beskaffenhed. Abbott tager forbehold for eventuelle fejl i produktoplysningerne og forbeholder sig retten til at ændre produktoplysninger uden forudgående varsel.
Abbott kan ikke garantere, at Hjemmesiden altid vil være tilgængelig, eller at der ikke kan opstå tekniske fejl på Hjemmesiden.
6. Ansvarsbegrænsning
Abbott, vores medarbejdere, leverandører eller repræsentanter vil under ingen omstændigheder være ansvarlige for skader, der måtte opstå som følge af brugen af, manglende mulighed for at bruge eller udfaldet af brugen af Hjemmesiden, de hjemmesider, der er linket til Hjemmesiden, eller materiale, oplysninger eller tjenester, der måtte kunne findes på en eller flere af sådanne hjemmesider, hverken på grund af garantier, aftaleforhold, erstatning uden for kontrakt eller andet juridisk grundlag, og uanset om der er blevet givet meddelelse om muligheden for sådanne skader eller ej.
Hvis din brug af Materiale, oplysninger eller tjenester på denne Hjemmeside medfører, at der opstår behov for service, reparation eller korrigerende justering af udstyr eller data, vil du selv skulle afholde alle omkostninger i forbindelse hermed.
7. Immaterielle rettigheder
Medmindre andet udtrykkeligt er angivet på Hjemmesiden, er alt materiale, herunder billeder, illustrationer, ikoner, fotografier, teknologi, dokumenter, software og tjenester, der udgør en del af Hjemmesiden (samlet benævnt "Materiale(t)"), ophavs- eller varemærkeretligt beskyttet og/eller beskyttet i henhold til andre immaterielle rettigheder, som ejes, kontrolleres eller licenseres af Abbott. Medmindre du har fået vores udtrykkelige tilladelse hertil, må du ikke ændre, kopiere, reproducere, publicere, overføre, distribuere, sælge, licensere, udleje, offentligt vise eller fremføre, redigere eller tilpasse Materialet på nogen måde.
På trods af det der er anført i afsnittet ovenfor, må du gerne udskrive eller downloade Materiale fra Hjemmesiden til personlig og ikke-kommerciel brug, forudsat at du ikke publicerer eller distribuerer dette Materiale på nogen måde, og at du bevarer eventuelle meddelelser om ophavsret, varemærker og/eller andre meddelelser om immaterielle rettigheder. Abbott kan ikke garantere, at din brug af Materiale, der vises på Hjemmesiden, ikke vil udgøre en krænkelse af tredjeparters rettigheder, der ikke ejes af eller er tilknyttet Abbott.
Brug af Materiale fra Hjemmesiden til ethvert formål eller på enhver måde, der ikke udtrykkeligt er tilladt i henhold til disse Brugerbetingelser eller på anden måde udtrykkeligt er godkendt af Abbott, er ikke tilladt.
Vi forventer, at Hjemmesidens integritet respekteres, hvilket betyder, at det f.eks. ikke er tilladt (i) at indføre skadeligt indhold som f.eks. malware, trojanske heste eller vira eller indhold, der på anden vis vil trænge ind på Hjemmesiden, (ii) at kunstigt manipulere Hjemmesiden ved hjælp af scripts, bots, plugins, add-ons eller andre automatiserede processer, (iii) at gribe forstyrrende ind i Hjemmesiden ved at manipulere den eller ved at undersøge eller teste Hjemmesidens sårbarhed, eller (iv) på anden vis at bruge Hjemmesiden på en måde, der er i strid med disse Brugerbetingelser.
8. Links
Abbott har ikke foretaget en gennemgang af tredjepartshjemmesider, der indeholder links til Hjemmesiden, og Abbott er ikke ansvarlig for indholdet på sådanne hjemmesider, der ikke er en del af denne Hjemmeside.
Der kan på Hjemmesiden være links til andre hjemmesider, der ikke ejes eller administreres af os, hvis disse links kan være af interesse eller kan hjælpe besøgende på Hjemmesiden. I forbindelse med din brug af et sådant link til at forlade Hjemmesiden skal det bemærkes, at vi ikke har nogen kontrol over den anden hjemmeside.
Din brug af disse andre hjemmesider er derfor ikke underlagt vores Brugerbetingelser og Privatlivspolitik men de regler, der gælder for disse hjemmesider. Et link fra Hjemmesiden til en anden hjemmeside udgør ikke en godkendelse eller sponsorering af eller samarbejde med tredjeparten eller indholdet på den hjemmeside, der linkes til. Abbott påtager sig intet ansvar for links fra Hjemmesiden til tredjepartshjemmesider og er ikke ansvarlig for, at indhold på sådanne hjemmesider er korrekt eller lovligt. Vi påtager os ikke ansvar for fejl eller mangler i tredjeparters privatlivspolitikker.
9. Afgivelse af oplysninger
Det er ikke tilladt at offentliggøre eller overføre stødende, skadeligt, fejlagtigt eller på anden måde anstødeligt indhold ("Forbudt indhold") på Hjemmesiden. Abbott vil fuldt ud samarbejde med enhver retshåndhævende myndighed, der måtte anmode om eller pålægge Abbott at afsløre identiteten på dem, der måtte offentliggøre Forbudt indhold.
Bortset fra de oplysninger, der er omfattet af Abbotts Privatlivspolitik, sehttps://www.freestyle.abbott/dk-da/freestyle-privatlivspolitik.html, vil al kommunikation eller materiale, som du overfører til Abbott via Hjemmesiden, pr. e-mail eller på anden vis, herunder data, spørgsmål, kommentarer, forslag eller lignende, være at betragte og vil blive behandlet som ikke-fortrolige oplysninger, som ikke længere er omfattet af din ejendomsret.
Alt hvad du overfører eller uploader, vil tilhøre Abbott eller dets tilknyttede selskaber, og Abbott forbeholder sig retten til at offentliggøre eller på anden måde frit at bruge sådanne oplysninger, uden at du vil modtage kompensation herfor, til forskning, udvikling, fremstilling, brug, salg og markedsføring af produkter eller til lignende formål. Den person, som afgiver oplysningerne til Abbott, vil være ansvarlig for oplysningernes indhold, herunder at oplysningerne er rigtige og nøjagtige, ikke indeholder upassende, strafbart eller skadeligt materiale, samt at oplysningerne ikke udgør en krænkelse af tredjeparts rettigheder (herunder tredjeparters ejendom, ophavsret eller ret til privatlivets fred).
10. Konsekvenser ved overtrædelse af Brugerbetingelserne
Hvis vi bliver opmærksomme på, at du har overtrådt nogen af bestemmelserne angivet i disse Brugerbetingelser, er vi til enhver tid og uden forudgående varsel berettiget til at træffe øjeblikkelige korrigerende foranstaltninger, herunder at forhindre dig i at bruge de tjenester, som Abbott udbyder, og fjerne det indhold, du eventuelt måtte have offentliggjort på Hjemmesiden. Hvis Abbott måtte lide skade som følge af din overtrædelse af bestemmelserne, kan vi have et erstatningskrav mod dig.
11. Ugyldighed
Bestemmelser, ansvarsfraskrivelser og ansvarsbegrænsninger i disse Brugerbetingelser vil være gældende i det maksimale omfang, det er tilladt i henhold til gældende lovgivning. I det omfang at visse ansvarsfraskrivelser vedrørende garantier eller visse ansvarsbegrænsninger ikke anerkendes i din jurisdiktion, vil noget af indholdet i Brugerbetingelserne (herunder afsnittet om "Ansvarsbegrænsning") muligvis ikke være gældende for dig. Der er intet i disse Brugerbetingelser, som vil udgøre en begrænsning af dine rettigheder, hvis disse rettigheder ikke kan begrænses i henhold til gældende lovgivning i din jurisdiktion.
Hvis Abbott undlader at håndhæve en bestemmelse i disse Brugerbetingelser, vil det ikke være at betragte som, at Abbot gør afkald på en sådan bestemmelse
Hvis en bestemmelse i disse Brugerbetingelser måtte blive anset som ulovlig, ugyldig eller, at den ikke kan håndhæves, vil en sådan bestemmelse ikke medføre, at de øvrige bestemmelser i disse Brugerbetingelser ville skulle anses som ugyldige eller umulige at håndhæve, idet de øvrige bestemmelser vil forblive i kraft i videst muligt omfang og finde anvendelse, og den konkrete bestemmelse vil blive håndhævet i videst muligt omfang i henhold til gældende lovgivning.
12. Lovvalg og tvister
Disse Brugerbetingelser er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret. Tvister, der måtte opstå i forbindelse med disse Brugerbetingelser, skal afgøres af de almindelige domstole i Danmark.