Vigtig sikkerhedsmeddelelse: En hastekorrektion af medicinsk udstyr er blevet startet for et begrænset antal af FreeStyle Libre 3 Plus-sensorer, der blev distribueret i Danmark. Besøg www.FreeStyleCheck.com for mere information.         
                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                       ADC-123568 V2.0 11/25

Handelsbetingelser

1. Generelt

1.1 Nærværende handelsbetingelser ("Handelsbetingelser") gælder for alle aftaler om køb af FreeStyle Libre produkter og relaterede produkter fra Abbott Laboratories A/S ("Abbott"), som foretages af forbrugere, der er bosiddende i Danmark ("Forbrugere" og enkeltvis "Forbrugeren"), som:

  1. har modtaget en bevilling samt et fritvalgsbevis i henhold til serviceloven og vælger at benytte fritvalgsordningen ("Fritvalgsordningen") til køb af FreeStyle Libre produkter og/eller relaterede produkter fra Abbott ("delvis bevilling"), eller
  2. ønsker at købe Freestyle Libre produkter og/eller relaterede produkter privat uden om Fritvalgsordningen eller andre bevillinger ("privatbetaling").

1.2. Når Forbrugeren afgiver en bestilling af Freestyle Libre produkter fra Abbott, accepterer Forbrugeren nærværende Handelsbetingelser, og Forbrugeren skal derfor have læst disse grundigt, inden bestillingen afgives.

2. Produkter

2.1. FreeStyle Libre sortimentet omfatter de til enhver tid tilgængelige Freestyle Libre produkter og relaterede produkter, som udbydes af Abbott og som tilbydes til salg på hjemmesiden https://www.freestyle.abbott/da-dk ("Produkterne").

2.2. Produkterne er som beskrevet på hjemmesiden https://www.freestyle.abbott/da-dk eller som i øvrigt kommunikeret specifikt af Abbott pr. email til Forbrugeren førend Forbrugerens afgivelse af en bestilling. Abbott forbeholder sig retten til at ændre eventuelle produktspecifikationer efter bestillingen er afgivet, hvis sådanne ændringer kan udføres uden at medføre ulempe for Forbrugeren. Abbott er altid berettiget til at foretage ændringer i Produkterne med henblik på udvikling og forbedring af Produkterne, som gør det muligt for Abbott at håndtere levering af Produkterne, eller hvor sådanne ændringer er nødvendige af hensyn til kvaliteten eller regulatoriske krav.

3. Bestilling og betaling

3.1. Delvis bevilling/Fritvalgsordningen:

3.1.1. De Forbrugere, som bliver meddelt en bevilling til Fritvalgsordningen af en dansk kommune, kan vælge at benytte sig af Fritvalgsordningen til køb af Produkter fra Abbott. Dette kan Forbrugeren gøre ved at meddele dette til den relevante kommune, og derefter kan Forbrugeren indsende en bestilling sammen med bevillingen til Abbott via Abbotts online netformular.

3.1.2. En bestilling er først bindende for Abbott, når Abbott skriftligt har bekræftet bestillingen til Forbrugeren.

3.1.3. Priserne fremgår ved Forbrugerens bestilling og angives som en pris pr. forsendelse.

3.1.4. Priserne, der faktureres til Forbrugeren, modregnes med Forbrugerens bevilling under Fritvalgsordningen. Hvis det er aftalt, at Forbrugeren skal modtage flere forsendelser i løbet af et år, vil den årlige bevilling under Fritvalgsordningen blive fordelt forholdsmæssigt over det aftalte antal forsendelser (hvis bevillingen under Fritvalgsordningen for eksempel er på 700 kr., og der er aftalt syv årlige forsendelser, vil den årlige bevilling blive delt op i syv lige store dele af 100 kr. hver og blive allokeret til de enkelte forsendelser). Hvis den forholdsmæssige del af den årlige bevilling under Fritvalgsordningen, der angår den konkrete forsendelse, overstiger prisen for forsendelsen, vil Forbrugeren ikke modtage en faktura. Hvis den forholdsmæssige del af den årlige bevilling under Fritvalgsordningen, der angår en konkret forsendelse, derimod ikke overstiger prisen for forsendelsen, vil den overskydende del af prisen for forsendelsen blive faktureret til Forbrugeren. Abbott vil udstede fakturaer til kommunen og Forbrugeren separat for deres respektive beløb på forsendelsestidspunktet.

3.1.5. Eventuel faktura for den enkelte forsendelse vil blive sendt til Forbrugeren separat pr. brev efter hver levering til betaling via bankoverførsel indenfor otte (8) dage fra faktureringsdatoen.

3.2. Privatbetaling:

3.2.1. Forbrugere, som ikke foretager køb i henhold til en bevilling, kan købe Produkter ved at indsende en bestilling til Abbott via Abbotts online netformular.

3.2.2. En bestilling er først bindende for Abbott, når Abbott skriftligt har bekræftet bestillingen til Forbrugeren.

3.2.3. Priserne fremgår ved Forbrugerens bestilling og angives som en pris pr. forsendelse.

3.2.4. Faktura for den enkelte forsendelse vil blive sendt til Forbrugeren separat pr. brev efter hver levering til betaling via bankoverførsel indenfor otte (8) dage fra faktureringsdatoen.

4. Levering

4.1. Abbott vil i henhold til punkt 5.4 i nærværende Handelsbetingelser levere Produkterne til den adresse, som Forbrugeren har meddelt ved sin afgivelse af bestillingen.

4.2. Produkterne vil blive leveret til Forbrugeren med det interval, som er aftalt mellem Forbrugeren og Abbott.

4.3. Forbrugeren vil før hver forsendelse (udover den første forsendelse) modtage en SMS/email bekræftelse, som skal accepteres, for at den pågældende forsendelse kan frigives. Hvis Forbrugeren vælger ikke at acceptere forsendelsen, vil aftalen blive opsagt med omgående virkning, og der vil ikke blive sendt yderligere forsendelser eller fakturaer. Hvis Forbrugeren ikke svarer på den fremsendte SMS/email indenfor seks (6) måneder, vil aftalen mellem Abbott og Forbrugeren vedrørende forsendelser af Produkterne ligeledes automatisk ophøre fra dette tidspunkt.

4.4. Abbott afholder forsendelsesomkostninger for Produkterne.

4.5. Den forventede leveringstid er mellem ti (10) og femten (15) hverdage fra den dato, hvor Abbott bekræfter Forbrugerens gyldige bestilling.

4.6. Forbrugeren skal indenfor rimelig tid underrette Abbott om Produkter, som Forbrugeren ikke har modtaget levering af. Abbott er ikke ansvarlig for forsinkelser, som skyldes forsendelsesfirmaet.

5. Løbetid og ophør

5.1. Produkterne vil blive leveret indenfor den periode, som Forbrugeren har angivet ved afgivelse af bestillingen, forudsat at hver forsendelse accepteres i henhold til punkt 4.3 af nærværende Handelsbetingelser. Hvis Forbrugeren ikke har angivet en slutdato, da bestillingen blev afgivet, vil leveringen fortsætte, indtil bevillingen udløber (medmindre en forlængelse aftales mellem Abbott og Forbrugeren), eller indtil aftalen opsiges i henhold til punkt 4.3 eller dette punkt 5 .

5.2. Udover opsigelsesmuligheden i punkt 4.3, kan Forbrugeren opsige aftalen til enhver tid for fremtidige forsendelser, som ikke er blevet accepteret i henhold til punkt 4.3, ved at sende en email til diabetescare@abbott.dk, eller Abbotts kundeservice kan kontaktes på telefon +45 39 77 01 90, hvor der skal oplyses om ønsket om at opsige aftalen, Forbrugerens fulde navn, emailadresse og telefonnummer.

5.3. Abbott har ret til at opsige aftalen med tre (3) måneders skriftligt varsel til udgangen af en kalendermåned.

5.4. Fritvalgsordningen udbydes af og er knyttet til Forbrugerens hjemkommune. Hvis Forbrugeren flytter til en anden kommune, vil bevillingen blive annulleret, og Forbrugeren skal ansøge sin nye kommune om en ny bevilling.

6. Databeskyttelse

6.1. Abbott vil i forbindelse med behandling af Forbrugerens personlige oplysninger overholde sine forpligtelser i henhold til den generelle EU forordning om databeskyttelse (2016/679) (GDPR) samt anden gældende lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred. Abbotts persondatapolitik kan findes på følgende link: https://www.freestyle.abbott/da-dk/privacy-policy.html.

7. Immaterielle rettigheder

7.1. Forbrugeren anerkender, at alle immaterielle rettigheder i forbindelse med Produkterne (om de kan registreres eller ej, om de er registreret, eller om der er indgivet en registreringsansøgning herom), herunder retten til opfindelser, opdagelser, patenter, brugsmodeller, supplerende beskyttelsescertifikater, varemærker, fællesmærker, garantimærker, topografibeskyttelse for halvlederprodukter, logoer, design, handels- eller forretningsnavne, adkomst, domænenavne, ophavsret, datablade, lydoptagelser, videooptagelser, manualer, tekniske instruktioner, software, fotografiske billeder, databaser samt rettigheder til fortrolige oplysninger, data, teknologi og knowhow-relaterede rettigheder, og alle andre lignende rettigheder eller former for beskyttelse, udelukkende vil tilhøre Abbott.

7.2. Alle rettigheder til Produkterne er og vil forblive med at tilhøre Abbott alene. Forbrugeren vil ikke erhverve ejerskab til materialer, information, knowhow, værktøjer, modeller, fremgangsmåder, teknikker og/eller immaterielle rettigheder ejet af Abbott eller selskaber associeret med Abbott.

8. Force majeure

8.1. Abbott har ret til at ophæve, berostille eller udskyde udførelsen af sine forpligtelser, tjenester eller levering af Produkterne, hvis denne udførelse forhindres eller medfører en urimelig byrde for Abbott på grund af ekstraordinære omstændigheder, som Abbott ikke med rimelighed har kontrol over, herunder men ikke begrænset til krig, manglende offentlige tjenesteydelser, materialemangel, transportforsinkelser, herunder forsendelse, strejker eller andre former for arbejdskonflikter, optøjer, regeringsindblanding, brand, eksplosioner og oversvømmelser mv.

9. Ændringer

9.1. Abbott forbeholder sig uden præjudice for rettigheder i henhold til gældende lovgivning retten til at ændre nærværende Handelsbetingelser til enhver tid af en hvilken som helst årsag.

9.2. Abbott har ret til at ændre nærværende Handelsbetingelser, og Abbott har ret til at ændre priserne på Produkterne, med en (1) måneds varsel. Der kan blandt andet foretages ændringer i priserne på grund af inflation, for at dække eksterne omkostninger i forbindelse med Produkterne, som følge af ændrede skatter og afgifter, som følge af Produktændringer, og som følge af ændringer i lovgivning, regulering eller praksis.

9.3. Abbott vil kontakte sine kunder og give varsel om prisændringer eller væsentlige ændringer i nærværende Handelsbetingelser. Dette varsel kan sendes med almindelig post, email og SMS. Ændringer, som ikke er ugunstige for kunden, kan endvidere foretages uden varsel ved offentliggørelse på Abbotts hjemmeside. Ved produktændringer udover de i punkt 2.2 nævnte eller ved prisændringer af andre grunde, end de i punkt 9.2 oplistede, vil accept hertil fra Forbrugeren blive indhentet i forbindelse med den SMS/email, der sendes i til Forbrugeren forud for en forsendelse i henhold til punkt 4.3.

9.4. Hver gang Forbrugeren afgiver en bestilling af Produkterne, vil det være på de på tidspunktet for Forbrugerens bestilling gældende handelsbetingelser.

9.5. Forbrugeren har altid ret til at opsige sin aftale med Abbott på grund af ændringer i henhold til dette punkt 9.

10. Fortrydelsesret

10.1. Forbrugeren har ret til gøre sin fortrydelsesret gældende i forhold til købet uden begrundelse indenfor fjorten (14) dage fra den dag, hvor Forbrugeren har modtaget den første levering i henhold til aftalen. Hvis Forbrugeren har købt flere Produkter, vil det være muligt at gøre sin fortrydelsesret gældende for en del eller dele af købet.

10.2. For at beskytte forbrugernes sundhed og af hygiejniske årsager kan fortrydelsesretten ikke gøres gældende for FreeStyle Libre 2 sensorer, når forseglingen på Produktet er brudt op.

10.3. For at gøre sin fortrydelsesret gældende skal Forbrugeren sende Abbott en utvetydig meddelelse om sin fortrydelse inden for fjorten (14) dage fra Forbrugeren har modtaget den første levering i henhold til aftalen. Således skal Forbrugeren kontakte Abbotts kundeservice herom på diabetescare@abbott.dk eller på telefon +45 39 77 01 90 (hverdage mellem 08:00 og 16:00), eller Forbrugeren kan benytte den standardfortrydelsesformular, som findes nederst i nærværende Handelsbetingelser. Abbott vil herefter sende en returseddel.

10.4. Hvis Forbrugeren ikke returnerer Produktet i samme stand, som det blev modtaget i, er Forbrugeren ansvarlig for den værdiforringelse, der er sket i Produktet på grund af brug udover, hvad der er nødvendigt for at konstatere Produktets beskaffenhed, karakteristika og funktion.

10.5. Produktet skal returneres indenfor fjorten (14) dage fra den dag, hvor Abbott modtog oplysning om fortrydelsen. Forbrugeren skal afholde udgifterne til returnering af Produktet og er ansvarlig for Produktets hændelige undergang indtil Abbott har modtaget det returnerede Produkt.

10.6. Beløbet vil blive tilbagebetalt indenfor fjorten (14) dage fra den dag, hvor Forbrugeren meddelte Abbott om fortrydelsen. Abbott kan dog vente med at betale beløbet tilbage, indtil Produktet er modtaget retur, eller indtil Forbrugeren indsender dokumentation for, at Produktet er blevet returneret. Tilbagebetalingen vil ske uden gebyrer og via det samme betalingsmiddel, som Forbrugeren anvendte til købet.

11. Klage

11.1 Købelovens regler vedrørende mangler gælder i relation til købet, hvilket betyder, at Forbrugeren har ret til at klage, hvis der er mangler ved Produkterne, eksempelvis hvis de er blevet beskadiget eller ødelagt.

11.2. Forbrugeren skal sende Abbott en meddelelse vedrørende manglen indenfor rimelig tid efter, at manglen er blevet konstateret. Hvis der gives meddelelse herom indenfor to (2) måneder efter, at manglen er blevet konstateret, vil det altid være at betragte som indenfor rimelig tid. Forbrugeren mister under alle omstændigheder sin klageret to (2) år efter, at Produktet er blevet leveret.

11.3. Hvis Forbrugeren har modtaget et beskadiget Produkt, bedes Forbrugeren kontakte Abbotts kundeservice på diabetescare@abbott.dk eller på telefon +45 39 77 01 90 (hverdage mellem 08:00 og 16:00) og give en udførlig beskrivelse af det pågældende problem. Forbrugeren er ikke berettiget til afhjælpning, hvis skaden er opstået på grund af manglende vedligeholdelse eller forkert eller uagtsom brug af Produktet. Forbrugeren bedes altid beholde kvittering som købsbevis.

11.4. Hvis Forbrugeren returnerer et fejlbehæftet Produkt, vil Abbott refundere returomkostningerne. Hvis det viser sig, at varen ikke var fejlbehæftet, skal Forbrugeren afholde omkostningerne, herunder Abbotts omkostninger til returnering af varen.

11.5. Den forventede levetid for ubrugte FreeStyle Libre sensorer er mindst seks (6) måneder fra den dag, hvor Abbott afsender Produktet. FreeStyle Libre 2 sensorer er dog udformet til kun at kunne bæres i et bestemt tidsrum, og de skal udskiftes jævnligt. Hvis der opstår en fejl i FreeStyle Libre 2 sensoren i det tidsrum, hvor den skal bæres, kan Abbott efter eget skøn acceptere, at FreeStyle Libre 2 sensoren returneres af Forbrugeren (som skal have kontaktet Abbott direkte herom).

11.6. Hvis Abbott indenfor rimelighedens grænser kan konstatere, at FreeStyle Libre 2 sensoren er defekt, vil Abbott forsyne Forbrugeren med en erstatning for sensoren. Beslutningen om, hvorvidt FreeStyle Libre 2 sensoren er defekt, træffes udelukkende efter Abbotts eget skøn.

11.7. Returprodukter skal altid fremsendes i hensigtsmæssig indpakning. Forbrugeren er ansvarlig for de returnerede Produkter, indtil Abbott modtager dem. Forbrugeren skal opbevare postkvitteringen, herunder oplysninger om forsendelsesomkostninger og eventuelt pakkenummer.

12. Garanti

12.1. I de tilfælde, hvor Produkterne inkluderer en FreeStyle Libre 2 aflæser, sælges FreeStyle Libre 2 aflæseren med en to (2)-års garanti fra købsdatoen. Hvis der opstår en fejl i FreeStyle Libre 2 aflæseren i løbet af denne to (2)-års periode, kan Abbott efter eget skøn acceptere, at FreeStyle Libre 2 aflæseren returneres af Forbrugeren (som skal have kontaktet Abbott direkte herom).

13. Konfliktløsning

13.1. Hvis Abbott og Forbrugeren ikke kan finde en mindelig løsning, når Abbott har modtaget en klage fra Forbrugeren, kan Forbrugeren indgive en klage til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg, hvis betingelserne for indgivelse af klage er opfyldt. Forbrugeren kan indgive en klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager via https://naevneneshus.dk/.
Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen, der klages over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Der skal betales et gebyr for at få klagen behandlet.
Mæglingsteamet for Forbrugerklager vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan Forbrugeren indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet inden fire (4) uger fra Mæglingsteamet for Forbrugerklager har afsluttet sagen.

13.2. Forbrugeren kan også vælge af indgive en klage via Europa-Kommissionens hjemmeside for onlinetvistbilæggelse, som især er relevant for Forbrugere, som er bosiddende i et andet EU-land end Danmark. Klagen kan indgives via dette link: www.ec.europa.eu/odr. Når klagen indgives, skal Forbrugeren angive "Abbott Laboratories A/S" og Abbotts emailadresse: diabetescare@abbott.dk.

14. Lovvalg og jurisdiktion

14.1. Alle køb er underlagt dansk lovgivning, og enhver tvist skal afgøres ved de almindelige danske domstole.

15. Kontaktoplysninger og kundeservice

15.1. Abbott kundeservice kan kontaktes på:

Abbott Laboratories A/S
Emailadresse: diabetescare@abbott.dk
Telefonnummer: +45 3977 0190

15.2. Abbott kan kontaktes via email eller telefonisk, jf. ovenfor. Abbotts åbningstider fremgår af hjemmesiden www.freestyle.abbott/da-dk/.

16. Standardfortrydelsesformular

16.1. Hvis Forbrugeren ønsker at gøre sin fortrydelsesret gældende helt eller delvist, bedes nedenstående standardfortrydelsesformular udfyldes og indsendes til diabetescare@abbott.dk. Det er ikke obligatorisk at bruge standardfortrydelsesformularen.

Standardfortrydelsesformular

(du bedes kun udfylde og returnere denne formular, hvis du ønsker at gøre din fortrydelsesret gældende i relation til din aftale med Abbott)

Til Abbott Laboratories A/S, email: diabetescare@abbott.dk Abbott Laboratories A/S Arne Jacobsens Allé, 13

2100 København Ø

Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer:

  • Bestilt den (*)/modtaget den (*):                            
  • Forbrugerens navn:                                                                                      
  • Forbrugerens adresse:                                                                                     
  • Forbrugerens     underskrift     (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)                                                                                                   
  • Dato: (*) Slet hvor det er relevant
ADC-128508 v1.0 02/26
Loading...